FILM OG EVENTS I EMPIRE

 

Den 18. og 20. september inviterer RADAR filmfestival til to helt særlige filmaftener i Empire Bio.

 

Gigis, skaberne bag ‘Blokhavn’ og ‘Shabholm’, er på trapperne med deres tredje film ‘Brohr’ om drengene fra Blokhavn.  Fredag den 18. september kl. 19:00 har du mulighed for et sneak peek, inden filmen rammer landets biografer. Gigis kommer selv, og du kan møde dem til en Q&A efter filmen.

 

Den 20. september kl. 15:00 vises den engelske rom-com ‘Finding Emily’ om en vild og vanvittig jagt på kærlighed, som udfordrer både hjerte og forstand.

 

Efter filmen får vi besøg af Anna Lin, som dykker ned i, hvad der sker, når vi bliver forelskede. Hvorfor vi læser den samme besked 14 gange, og gør ting, man ellers aldrig ville gøre?

 

Billetterne koster 50 kr. for unge til og med 16 år, og 100 kr. for personer over 16 år.

BROHR

Gigis / Danmark / 2026/ 84 min.

 

Fredag den 18. september kl. 19:00 er der forpremiere på Gigis’ nye film ‘BROHR’. Tag dine brohs under armen og kom med til en helt særlig aften i Empire Bio.

 

Skaberne bag ‘Blokhavn’ og ‘Shabholm’ er tilbage med en ny satirisk animationsfilm om drengene fra Blokhavn, og et mildest talt stjernespækket cast. Mads Mikkelsen, Tessa, Rasmus Bjerg og Sofie Linde lægger stemmer til, mens Malte Ebert har skrevet ny musik specifikt til filmen.

 

‘BROHR’ er en skæv og samfundssatirisk fortælling om fællesskab og mangfoldighed. I en ikke så fjern fremtid bliver seks venner sat på prøve, da de må forsøge at redde deres hjemby fra robotter og AI.

 

Efter visningen møder i filmskaberne Adrian Hosseinpour og Malthe Kibsgaard til en Q&A om filmen og arbejdet bag.

 

 

Finding Emily

Alicia MacDonald / England / 2026 / 111 min.

 

Søndag den 20. september kl. 15:00 kan du komme med på kærlighedsjagt.

 

‘Finding Emily’ har taget internettet med storm og giver rom-com-genren et friskt skud energi med en fortælling om ung kærlighed, store følelser og hjertesorg.

 

Efter filmen møder vi tv- og radiovært Anna Lin til en talk om kærlighed, kaos og knuste hjerter. Anna Lin har blandt andet været vært på DR-serien Døm vores forhold, og ved derfor lidt af hvert om kærlighedens mange facetter. Sammen stiller vi skarpt på den unge forelskelse.

 

For hvad sker der med os, når vi bliver forelskede? Når følelserne tager over og kærlighed gør os irrationelle, besatte – og måske en lille smule sindssyge?

 

‘Finding Emily’ har både de store grin og de ømme øjeblikke – og lægger op til en samtale om alt det fantastiske, irrationelle og kaotiske ved ung kærlighed.

 

Bemærk, at filmen vises med engelsk tale og engelske undertekster.