Kom med på den ultimative skoleudflugt når otte børn fra hele verden hopper ombord på en gul skolebus, og kører tværs over Europa for at finde løsninger på klimakrisen. Denne australske dokumentar giver den unge generation en stemme i samtalen om fremtiden, fordi det er dem, der skal leve længst med konsekvenserne af klimaforandringerne.
Visninger i skoleprogram
+ Efter visningen: Unge stemmer skaber forandring
Hvordan kan man bruge sin stemme og sine idéer til at skabe forandring? Efter visningen af Future Council møder eleverne Asbjørn fra Ungeklimarådet, der selv engagerer sig i klima, fællesskab og unges muligheder for at blive hørt. Med afsæt i filmen taler vi om, hvordan børn og unge kan få idéer til at vokse, blive taget alvorligt og skabe konkrete forandringer i deres egen hverdag. For eksempel i skolen, i klassen eller i fællesskaber omkring dem. Det bliver en samtale om klima, ansvar og fællesskab med en ung stemme, der arbejder for at bringe unges perspektiver ind i dansk klimapolitik. Eventet viser, at forandring ikke kun begynder i store mødelokaler, men også kan starte med en idé i skolegården.
Credits
Dansk titel
Future Council
Original titel
Future Council
Instruktør
Damon Gameau
Sprog
engelsk
Land
Australien
År
2024
Spilletid
82 min.
Undertekster
dansk
Info til lærere
Fag
Engelsk / Naturfagene
Emner
Aktivisme / Dokumentar / Fremtid / Handlekraft / Klima
Klassetrin
3. - 6. klasse