Ugo Bienvenu / Frankrig / 2025 / 82 min.

Arco

Hvad nu hvis regnbuer egentlig var mennesker fra fremtiden på tidsrejse? Det er udgangspunktet i denne Oscar-nominerede animationsfilm om en dreng fra en fjern og farverig fremtid, der lander i 2075, hvor teknologien har taget over, og naturen kæmper for at finde plads.

Arco kommer fra en fremtid, hvor natur, mennesker og teknologi lever side om side. Men da han låner sin søsters regnbuedragt, og tager på sin første flyvning, mister han kontrollen og styrter ned i år 2075. Her møder han Iris, en nysgerrig pige på hans egen alder, og sammen forsøger de at finde en vej tilbage gennem tid og farver. Men Arcos ankomst vækker også opsigt, og snart er der andre, der leder efter den mystiske dreng fra fremtiden. Det farverige univers og fantasifulde tidsrejseeventyr gør Arco til en smuk film om venskab, fremtidsdrømme og den verden, vi ender med at skabe.

Visninger i skoleprogram

24 Sep 2026
Vue Fisketorvet (Sal 4)
9:30 - 11:22
Torsdag

+ Efter visningen: Fremtiden er ikke kun mørk

Klimakrise, teknologi og fremtidsscenarier kan hurtigt komme til at føles som noget, der peger i én retning: katastrofe. Men hvad sker der, hvis vi også ser på de løsninger, der allerede findes og på de mennesker, der arbejder for forandring? Efter visningen af 'Arco' møder eleverne Sophie Rytter Skjoldager, chefredaktør på 'Verdens Bedste Nyheder', der sætter filmens fremtidsblik i perspektiv til verden omkring os. Med afsæt i teknologi, klima og konstruktiv journalistik bliver eleverne klogere på, hvordan medier kan forme vores syn på verden og bl.a. være med til at vise handlemuligheder, fremskridt og konkrete løsninger. Oplægget åbner for samtaler om klimakrisen, teknologisk udvikling og pressens rolle i et demokratisk samfund. Det bliver en virkelighedsnær forlængelse af filmoplevelsen, hvor eleverne får blik for, at fremtiden ikke kun er noget, vi frygter, men også er noget, vi er med til at forme.

23 Sep 2026
Vue Fisketorvet (Sal 3)
10:00 - 11:32
Onsdag

Credits

Dansk titel

Arco

Original titel

Arco

Instruktør

Ugo Bienvenu

Sprog

fransk

Land

Frankrig

År

2025

Spilletid

82 min.

Undertekster

dansk

Info til lærere

Fag

Fransk / Naturfagene / Samfundsfag

Emner

Fremtid / Handlekraft / Klima / Teknologi / Tidsrejse

Klassetrin

6. - 10. klasse