RADAR KONFERENCE

 

Den 23. oktober kl. 14:00 – 16:00 inviterer RADAR Filmfestival branchen til konference i Cinemateket! Gennem undersøgende samtaler spørger vi, hvor fremtidens fortællere for børn og unge i film- og mediebranchen kommer fra – og hvilke forandringer de bringer med sig.

 

Vi har håndplukket gæster fra både den traditionelle film- og mediebranche og det hastigt voksende creatormiljø til at starte en samtale om, hvordan man skaber fortællinger, der vækker reel resonans hos et ungt publikum.

 

Talentudvikler en ny generation egentlig bare sig selv på de digitale platforme, de kender bedst? Eller har de etablerede medier og talentuddannelser stadig en vigtig rolle at spille?

Program

 

 

Programkurator og konferencevært:

 

Christina Ramsø Thomsen

Udviklingskonsulent og redaktør. Tidligere projektredaktør New Danish Screen.

 

Moderatorer:

 

Josefine Exner
Dokumentarfilmsinstruktør, prisvinder på CPH:DOX og modtager af TVPRISEN for Årets Børneprogram

 

Mette Damgaard-Sørensen
Manuskriptkonsulent og strategisk rådgiver. Tidligere kunstnerisk leder af New Danish Screen.

 

 

14:00 – 14:10 

 

Velkommen til RADAR

 

Katrine Kiilgaard

Administrerende direktør, Fonden De Københavnske Filmfestivaler

 

Niklas Engstrøm

Kreativ direktør, Fonden De Københavnske Filmfestivaler

14:10 – 15:00

 

De nye i klassen – hvem former fremtidens fortællinger?

 

Moderator: Josephine Exner

 

En ny generation er på vej ind – eller har allerede sat sig til rette – i den professionelle film- og mediebranche. De er vokset op i de mange medieplatformes tidsalder og har deres egen forståelse af, hvad der er vigtigt, hvordan man fortæller, og ikke mindst hvor man skal være for at være relevant for et publikum af børn og unge.

 

Hør en spændende håndfuld instruktører og indholdsskabere med vidt forskellige udtryk og veje ind i branchen i samtale om, hvordan de skaber og udkommer med deres fortællinger – og hvilke aftryk de gerne vil sætte:

 

Marius Vad / VadimatiOn

Animator og creator, der udkommer på TikTok og Instagram med sjove animationsvideoer med sit helt eget udtryk og et uforudsigeligt karaktergalleri. Studerende på Animationsinstruktørlinjen ved Den Danske Filmskole

 

Agge Kaadt

YouTube-creator, Creative Strategist, DayZero og indholdsudvikler for Rasmus Søndergaard

 

Charlotte Mwakitalu & Arian Kashef

Skabere af serien ‘Sir det bare’, udviklet gennem Serieskolen med DR Ultra

 

Marie Limkilde

Instruktør og spillefilmsdebutant med den prisvindende børnefilm ‘Mira’

 

Samtalen åbnes afslutningsvis for spørgsmål og perspektiver fra salen.

15:00 – 15:50

 

Hvor skal talenterne komme fra – og hvordan griber branchen dem?

 

Moderator: Mette Damgaard-Sørensen

 

Hvem har ansvaret for at opdage og udvikle den næste generation af fortællere?

Vi samler en række af dem, der er med til at skabe rammerne for nye talenters vej ind i film- og mediebranchen for børn og unge, til en undersøgende samtale: Hvilke talenter leder de efter – og hvor finder de dem? Er der synsvinkler, platforme eller genrer branchen forsømmer?

 

Agge Kaadt

YouTube-creator, Creative Strategist, DayZero og indholdsudvikler for Rasmus Søndergaard

 

Eva Marie Rødbro & Olivia Maria Rus

Producer- og instruktørduo, Lucky Cat Alliance

 

Andreas Bense

Fiktionsredaktør, DR Ultra

 

Rebecca Bach-Lauritsen

Manuskriptforfatter og underviser, Manuskriptskolen for børnefiktion

 

Samtalen åbnes afslutningsvis for spørgsmål og perspektiver fra salen.

15:50 – 16:00

 

Opsamling og afrunding

Fra kl. 16:00

 

Drinks


Bliv hængende til en drink i foyeren – og lad os fortsætte samtalerne.

TILMELDING

 

Her kan du booke din plads til fredag den 23. oktober.

Arrangementet er gratis, men antallet af pladser er begrænset.

 

Tid og sted

14:00 – 16:00

Cinemateket – Bio Carl

 

Programstart er præcis kl. 14:00, så vi anbefaler, at man ankommer senest kl. 13:45.

STØTTEYDERE