Oftest stillede spørgsmål
Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål angående RADAR Filmfestival.
Er der fortsat noget, du ønsker svar på, er du velkommen til at kontakte os på radar@cphdox.dk.
Hvad er RADAR?
RADAR er en ny filmfestival for børn og unge med spillefilm, dokumentarfilm, animation og nye fortælleformer fra hele verden. Her møder stærke filmoplevelser samtaler, events og kreative aktiviteter, der forbinder filmene med den virkelighed, børn og unge selv er en del af.
RADAR har både et festivalprogram for børn og unge og et skoleprogram, hvor filmene bliver udgangspunkt for samtaler og aktiviteter.
Hvem står bag RADAR?
RADAR skabes af Fonden De Københavnske Filmfestivaler, som også står bag CPH:DOX – en af verdens førende dokumentarfilmfestivaler og en af Danmarks største kulturbegivenheder. Fonden har desuden gennem 25 år udviklet og afholdt BUSTER Filmfestival for børn og unge.
Med RADAR bygger vi videre på BUSTERs stærke erfaringer i en ny form. Hvor CPH:DOX inviterer voksne til at undersøge og forstå verden gennem dokumentarfilm, gør RADAR det samme for børn og unge med afsæt i såvel dokumentarfilm som fiktion.
Sammen deler festivalerne en fælles mission: at vække nysgerrighed, åbne nye perspektiver og styrke lysten til at engagere sig i den verden, vi er en del af.
Hvornår er RADAR?
RADAR Filmfestival kommer til at ligge i marts måned, og den første fulde version finder sted den 8.-21. Marts 2027.
Du kan dog allerede fra den 18.-25. september 2026 deltage i en smagsprøve på RADAR Filmfestival:
FAMILIER
Lørdag 19. september – 10:00-16:00
I samarbejde med Den Kongelige Samling afholder RADAR et gratis familieevent i Kgs. Have og Cinemateket.
Programmet er spækket med aktiviteter for børn og voksne, som blandt andet kan opleve Puk Grastens nye film BETTY BALLON og koncerter med Goss og Augusta Schackinger.
Læs mere på siden FAMILIER.
UNGE
Fredag 18. + søndag 20. september
Filmvisninger af Gigis nye film ‘Brohr’ samt ‘Finding Emily’ bliver vist i Empire Bio. Du kan købe billet til visingerne på siden UNGE.
SKOLEPROGRAM
21. – 25. september
Vi har samlet et særligt film- og eventprogram for skoler som afholdes i Vue Fisketorvet.
Skal jeg købe billet til eventet i Kgs. Have og Cinemateket lørdag 19. september?
Arrangementet i Kongens Have er gratis, men for at få adgang skal du huske at bestille armbånd i linket nedenfor eller på siden FAMILIER. Hvert armbånd tæller for én deltager, så husk at bestille til alle, både børn og voksne.
Du henter dit armbånd på dagen fra kl. 09:00 lørdag 19. september ved indgangen til haven fra Gothersgade eller i Cinemateket.
Filmvisninger ifb. med programmet er også gratis og billetter kan bestilles i Billetkontoret hos Cinemateket fra kl. 09.00. Første filmvisning begynder kl. 10.00.
Hvor henter jeg mit armbånd til eventet lørdag 19. september?
Du henter dit armbånd på dagen fra kl. 09:00 lørdag 19. september ved indgangen til haven fra Gothersgade eller i Cinemateket.
Skal jeg købe billet til filmvisningerne i Empire Bio fredag 18. og søndag 20. september?
Ja, du skal købe billet til begge filmvisninger, ‘Brohr’ og ‘Finding Emily’, i Empire Bio. Du finder billetsalg på siden UNGE.
Hvordan booker jeg som lærer gratis billetter til skolevisninger?
Som lærer er det gratis for dig og dine elever at deltage i RADAR Filmfestivals skoleprogram. Det eneste, du skal gøre, er at finde en visning i programmet, booke dine billetter og møde op.
Hvis I bliver forhindret i at deltage, beder vi jer om at give besked så tidligt som muligt og senest 1 time før visningen.
Afbestilling og gebyr ved udeblivelse eller for sen afbestilling
Hvis I bliver forhindret, beder vi jer om at give besked så tidligt som muligt og senest 1 time før visningen, så andre kan få glæde af de gratis pladser.
Alle afbestillinger skal meldes via kontaktformularen på dette link.
Ved udeblivelse eller for sen afbestilling opkræves følgende gebyrer:
- Ordrer op til 20 billetter: 50 kr. pr. Billet
- Ordrer over 20 billetter: 1000 kr.
Gebyret dækker de reserverede pladser, som ikke kan tilbydes andre.
Hvordan og til hvem retter jeg spørgsmål om skoleprogrammet?
Spørgsmål, input eller tanker om RADAR Filmfestival tager vi imod med kyshånd.
Skriv til os på radar@cphdox.dk.