Nora Nivedita Tvedt / Norge / 2025 / 75 min.

Salto, Pus og bucketlisten

Hvordan håndterer man sorg og tristhed som ung teenager, når man stadig er ved at finde ud af, hvem man er? For Tuni er en måde at bearbejde sorgen på at tale med sin hund Salto og lave en bucket list, som hun langsomt krydser af, én ting ad gangen. Men nederst på listen venter også det punkt, hun frygter allermest.

Tuni er midt i en svær tid. Hun bærer på en stor sorg efter sin storebrors død, og hendes mor er blevet alvorligt syg. Heldigvis har hun hunden Salto ved sin side, som hjælper hende med at sætte ord på det svære. Samtidig er hendes verden fuld af fantasi og små pauser fra det tunge. ‘Salto, Pus og bucketlisten’ er en fin og livsbekræftende dokumentarfilm om sorg, fantasi og det tætte bånd mellem et barn og hendes hund, og om at finde små sprækker af lys, også når dagene er mørke.

Visninger i skoleprogram

21 Sep 2026
Vue Fisketorvet (Sal 4)
9:45 - 11:31
Mandag

+ Efter visningen: Bagom virkeligheden

Hvordan laver man en dokumentarfilm om noget, der er både svært, sjovt, rørende og fyldt med liv? Efter visningen af 'Salto, Pus og bucketlisten' får eleverne mulighed for at komme tættere på filmens tilblivelse i en Q&A med en af stemmerne bag filmen. Samtalen åbner op for, hvordan man som dokumentarist finder sin historie, følger virkelige mennesker og træffer valg om, hvad publikum skal se og mærke. Eleverne bliver klogere på, hvordan man kan fortælle om svære emner uden at gøre filmen tung eller håbløs, og hvordan humor, nærvær og ærlige øjeblikke kan være med til at skabe en stærk fortælling. Eventet kan bruges i danskundervisningen som afsæt for samtaler om dokumentargenren, virkemidler, fortællerrolle, etik og personskildring. Det bliver en levende samtale om, hvordan virkeligheden bliver til film, og hvordan man fortæller en sand historie med både respekt, mod og blik for det lyse midt i det svære.

Credits

Dansk titel

Salto, Pus og bucketlisten

Original titel

Salto, Pus og den døde fisken

Instruktør

Nora Nivedita Tvedt

Sprog

norsk

Land

Norge

År

2025

Spilletid

75 min.

Undertekster

dansk

Info til lærere

Fag

Dansk

Emner

Familie / Nordisk sprog og kultur / Sorg / Trivsel

Klassetrin

3. - 6. klasse