Silje Evensmo Jacobsen / Norge / Danmark / 2026 / 80 min.

Mysteriepakken

Hvert år til jul dukker en mystisk pakke op på dørtrinnet hos familien Sandnes med helt samme hilsen, samme afsenderby og helt uden forklaring. Pakken er mere end bare end en julegåde, den rummer også en større fortælling omkring familiens fortid. Denne varme norske dokumentar følger familiens yngste medlemmer, når de sætter sig for at løse gåden om mysteriepakken.

Pakkens afsender skriver altid det samme: “Glædelig jul fra alle os i Arendal.” Men ingen ved, hvem “alle os” er. Det er lige indtil Edle på 9 år og Brage på 6 år, de beslutter sig for at løse mysteriet, der trods årevis med avisartikler, vilde teorier og spekulationer stadig er uopklaret.Sammen med deres far Magnus og mor Silje, som også er filmens instruktør, indleder de en efterforskning, hvor alle i familien og den nære omgangskreds pludselig bliver mistænkte. Jagten på spor fører dem fra snedækkede Valldal til kystbyen Arendal, hvor de banker på døre, og konfronterer mulige afsendere i håbet om endelig at finde et svar.Men jo tættere de kommer på løsningen, desto tydeligere bliver det, at mysteriet handler om mere end en ukendt afsender. Gennem børnenes undersøgende blik udfoldes også historien om Magnus’ storebror Hans Petter, der døde som 19-årig – samme år som den første pakke dukkede op. Filmen inviterer publikum til at slippe deres indre privatdetektiv løs i jagten på skjulte spor og familiehemmeligheder, og åbner samtidig for samtaler om sorg, minder og de historier, familier bærer med sig.

Trailer

Visninger i skoleprogram

25 Sep 2026
Vue Fisketorvet (Sal 5)
9:30 - 11:20
Fredag

+ Efter visningen: Spor, fingeraftryk og ægte mysterier

Hvordan løser man et mysterie i virkeligheden? Efter visningen af Mysteriepakken møder eleverne en politibetjent fra Københavns Politi, der tager dem med ind i efterforskningens verden og viser, hvordan man kan bruge spor, nysgerrighed og viden til at komme tættere på en opklaring. Med afsæt i filmen bliver eleverne klogere på, hvordan man undersøger et mysterie trin for trin. Hvad kan et fingeraftryk fortælle? Hvordan leder man efter spor, og hvorfor er det så vigtigt både at stille gode spørgsmål og se grundigt efter, før man gætter på svaret? Eventet giver eleverne et børnevenligt møde med virkelighedens opklaringsarbejde og politiets mange forskellige opgaver. Det kan bruges i natur/teknik som afsæt for samtaler om observationer, undersøgelse, teknologi og simple videnskabelige metoder. Det bliver en nysgerrig forlængelse af filmoplevelsen, hvor eleverne får lov at slippe deres indre detektiv løs.

Credits

Dansk titel

Mysteriepakken

Original titel

Mysteriepakken

Instruktør

Silje Evensmo Jacobsen

Sprog

dansk

Lande

Norge / Danmark

År

2026

Spilletid

80 min.

Undertekster

Ingen undertekster

Info til lærere

Fag

Dansk

Emner

Dokumentar / Familie / Nordisk sprog og kultur / Nysgerrighed

Klassetrin

0. - 3. klasse