På de vindblæste klinter ved Dorsets kyst leder en 12-årig pige efter fossiler – og opdager noget, der rækker langt tilbage i fortiden. Kom med den verdensberømte fossiljæger Mary Anning på opdagelse i en animationsfilm om de opdagelser, hun gjorde sig, som var med til at ændre vores forståelse af naturen og livet på Jorden.
Trailer
Visninger i skoleprogram
+ Efter visningen: På fossiljagt i fortiden
Hvordan kan en sten fortælle en historie, der er millioner af år gammel? Efter visningen af 'Mary Anning - Pigen der fandt fortiden' møder eleverne en palæontolog, der tager dem med på en opdagelse i fossiler, dinosaurer og jordens forunderlige fortid. Med afsæt i filmen bliver eleverne klogere på, hvordan man i dag leder efter spor fra dyr og planter, der levede længe før menneskene fandtes. Hvad er et fossil? Hvordan kan man se fortiden i sten, og opdager forskere stadig nye dinosaurer og andre mærkelige væsner fra gamle tider? Oplægget giver eleverne et nysgerrigt og børnevenligt møde med naturhistorie, videnskab og store spørgsmål om livet på jorden. Det kan bruges i natur/teknik og historie som afsæt for samtaler om dinosaurer, tidsaldre, klima, naturens forandringer og om de mennesker, der har ændret vores syn på verden ved at stille spørgsmål og følge deres nysgerrighed.
Credits
Dansk titel
Mary Anning - Pigen der fandt fortiden
Original titel
Mary Anning
Instruktør
Marcel Barelli
Sprog
dansk
Lande
Schweiz / Belgien
År
2025
Spilletid
72 min.
Undertekster
Ingen undertekster
Info til lærere
Fag
Dansk / Historie / Naturfagene
Emner
Historie / Køn / Nysgerrighed / Samfund / Videnskab
Klassetrin
0. - 3. klasse