Det kan føles som om livet går i stå, når man venter på opholdstilladelse. I et asylcenter i Belgien lever Jahia i en hverdag, hvor det virkelige liv langsomt føles mere og mere uden for rækkevidde. Samtidig gør frygten for fremtiden det svært at finde ro og fodfæste i noget, der hele tiden kan ændre sig.
Visninger i skoleprogram
+ Efter visningen: Når livet sættes på pause
Hvordan er det at være ung, når fremtiden afhænger af et svar, man ikke selv kan kontrollere? Eleverne vil møde en fortæller fra DFUNKs (Dansk Flygtningehjælp Ungdom) fortællernetværk med personlige erfaringer og perspektiver på flugt, midlertidighed, hjem, identitet og det at skulle skabe sig et liv et nyt sted. Eleverne får mulighed for at møde fortællinger, der ofte bliver talt om udefra, men her formidles af unge selv, i øjenhøjde og med plads til spørgsmål. Eventet kan bruges i samfundsfag som afsæt for samtaler om migration, asyl, rettigheder, medborgerskab og demokratisk deltagelse. Samtidig giver det eleverne et mere nuanceret blik på, hvad det vil sige at være ung med flugterfaringer og på, hvordan personlige fortællinger kan skabe orståelse, fællesskab og nye perspektiver.
Credits
Dansk titel
Jahias sommer
Original titel
L’été de Jahia
Instruktør
Olivier Meys
Sprog
fransk
Lande
Frankrig / Belgien / Luxembourg
År
2025
Spilletid
91 min.
Undertekster
dansk
Info til lærere
Fag
Fransk / Samfundsfag
Emner
Demokrati / Familie / Identitet / Immigration / Venskab
Klassetrin
7. - 10. klasse