Stjernekoret fylder Haven med sang

Hvordan lyder det, når mange forskellige stemmer, sprog og sange mødes i den samme musik? Det kan I opleve, når Stjernekoret fra Goldschmidts Musikakademi dukker op i Kongens Have og giver en pop-up-koncert midt i dagens program.

I Stjernekoret er det børn og unge selv, der står for sangen. Koret synger både gamle og nye sange fra nær og fjern og på forskellige sprog. Stjernekoret viser, hvordan man godt kan synge sammen, selvom man kommer med forskellige historier, stemmer og musiktraditioner.   Stjernekoret er en del af Goldschmidts Musikakademi, hvor børn og unge mødes for at lære musik, spille sammen og blive en del af et musikalsk fællesskab.   Så spids ørerne, og kig forbi, når Stjernekoret synger haven op.

Kongens Have

Lørdag 19.9

14:30 - 14:45