Hvordan lyder det, når scenen bliver givet videre til en ny generation af musikere?
Det kan I opleve, når PAPER PLANES fra Klub Huset på Frederiksberg går på scenen med seks musikere, masser af instrumenter og deres helt egen lyd.
I Klub Huset har børn og unge i årtier haft plads til at danne bands, skrive musik, øve sig og eksperimentere sammen.
PAPER PLANES er et af husets bands og består af vokal, guitar, bas, trommer og hele to synthesizere.
Nu rykker de ud af øvelokalet og ind i Kongens Have for at spille live. Så find en plads foran scenen, og oplev et ungt band, der selv sætter tonen.
Måske opdager I et nyt yndlingsband, eller måske får selv lyst til at skrue op, finde et instrument frem og starte jeres eget band.