Lav jeres egen stop-motion-film med OYA Copenhagen

Hvordan får man en tegning til at bevæge sig? Hvem skal være hovedperson i jeres film? Og hvad kan der nå at ske på bare ti sekunder? Det kan I selv finde ud af i OYA Copenhagens stop-motion-workshop, hvor I skaber jeres helt egen lille flyttefilm fra første idé til færdig optagelse.

Først går turen til krea-stationen. Her kan I klippe, tegne og bygge jeres egne figurer, rekvisitter og verdener af blandt andet karton, tuscher, genbrugsmaterialer og ting fra naturen.  Mangler historien et skub, kan I få inspiration til, hvad der skal ske i filmen.   Når figurerne er klar, rykker I videre til filmstationen.  Her bliver jeres fortælling vakt til live billede for billede ved hjælp af OYA Copenhagens Cobostories-stativer og stop-motion.  OYA Copenhagen står klar med kyndig hjælp hele vejen, så det vigtigste, I skal have med, er en idé og lysten til at skabe.   En færdig film varer omkring ti sekunder og tager cirka et kvarter at optage.  Workshoppen er drop-in, så I kan kigge forbi og begynde på jeres egen fortælling, når der er plads.

Kongens Have

Lørdag 19.9

12:30 - 16:00