Børnenes stemmer får det sidste ord

Hvad har børnene egentlig besluttet, diskuteret og drømt om i løbet af dagen? Det får vi at høre, når dagens mange tanker fra Børnenes Kongelige Råd samles og præsenteres fra scenen som Manifest for Børnenes Kongens Have.

Gennem dagen har børn taget plads omkring rådsbordet og diskuteret spørgsmål om blandt andet natur, historie, magt og fremtid.  En illustrator har undervejs samlet deres idéer og perspektiver, og nu bliver resultatet foldet ud for resten af haven.   Manifestet bliver dagens sidste programpunkt og markerer samtidig den fælles afslutning på dagen i Kongens Have. RADAR siger tak for alle spørgsmålene, opdagelserne, idéerne og oplevelserne, inden vi sender jer videre ud i verden med børnenes ord som det sidste.

Kongens Have (Scene)

Lørdag 19.9

15:45 - 16:00