Børnebal - Folkedans for hele familien

Hvordan danser man egentlig folkedans? Skal man kende trinene på forhånd? Og hvad sker der, når klarinetten og harmonikaen først spiller op? Det kan I prøve, når folkedanser Kirstine Nurdug Jensen og folkemusikerne Anja Præst og Jesper Vinther inviterer til Børnebal midt i Kongens Have.

Her er der ingen grund til at kunne trinene på forhånd.  Kirstine viser vej og guider jer gennem sjove og enkle folkedanse, mens Anja og Jesper spiller levende folkemusik på klarinet og harmonika. De har alle tre lang erfaring med at undervise og spille for børn og familier, og arbejder desuden med at give dansk og nordisk folkemusik og folkedans nyt liv og få gamle traditioner til at bevæge sig sammen med nutiden.   I skal bare hoppe med, finde rytmen og se, hvor dansen fører jer hen. Så find danseskoene frem og vær med, når Kongens Have bliver forvandlet til dansegulv.

Kongens Have (Scene)

Lørdag 19.9

10:00 - 10:35